Hospice Sydvestjylland
Patienter
Pårørende
Til lægen
Personale
De frivillige
Aflastningstjenesten
Værtinder og besøgsvenner på Hospice
Om Hospice Sydvestjylland
Støtteforeningen
Nyhedsarkiv
Årsberetning
Tilmeld nyhedsbrev

Hver dag er der frivillige, der giver en hånd med på Hospice. De frivillige er til stede i huset omkring måltiderne som en slags ”værtinder” og går til hånde med forskelligt. Det er de frivilliges rolle, at være et medmenneske man kan møde og tale med i husets stuer. De frivillige kan altid byde på en kop kaffe eller vise tilrette på den ene eller anden måde.

De frivillige stiller sig til rådighed og kan give en hjælpende hånd. Det kan være ved at ordne blomsterne på stuen, vaske lidt privat tøj, sy et par bukser ind, gå en tur i byen efter bøger og blade. Man er velkommen til at komme med ønsker.

Det er også muligt at aftale med personalet, at en frivillig kan komme på stuen for at læse højt, skrive kort og breve for den der ikke kan eller blot være til stede, hvis man har brug for trygt selskab.

De frivillige er ofte til stede for at ”give en hånd med” ved forskellige højtideligheder og sammenkomster i Hospice. Man kan kende de frivillige ved den lyse vest og navneskilt.

Det er frivilligkoordinator Lise Erbs, der planlægger de frivilliges tilstedeværelse.
Lise Erbs er til stede på Hospice mandage og torsdage.

Hvis der er spørgsmål til de frivilliges indsats spørg personalet eller ret henvendelse til frivilligkoordinator Lise Erbs eller Hospiceleder Ulla K. Jessen.

 

© Copyright 2007 | Hospice Sydvestjylland | Finsensgade 25 | DK-6700 Esbjerg | Tlf.: 75 13 75 00 | Fax: 75 12 39 96 | E-Mail: hospice@hospice.regionsyddanmark.dk

Webdesign: O-mega Kommunikation A/S